
Hvordan kan el-løbehjul forbedres?
Van Rambo
Udgivet denDer er meget at lære om, hvordan el-løbehjul kan forbedres, i takt med at teknologien udvikler sig. Det er sjældent muligt at samle alle ønskede funktioner i ét køretøj, så man må prioritere det vigtigste.
Derfor har el-løbehjul på markedet vidt forskellige funktioner og begrænsninger. Det er vigtigt at kende dine egne behov for at finde det rigtige match.
Vi vil gerne give dig et indblik i de idéer, der kan have relevans for et forbedret el-løbehjul - og måske endda for Augment en dag!
I denne artikel inviterer vi dig til at tænke med: Hvad vil løbehjulsbrugere gerne have forbedret eller ændret i fremtiden? Der er meget at lære af deres behov, ønsker og forståelse af reglerne for løbehjulskørsel.
Hvad ønsker forbrugerne sig mest?
Gennem kontakten med vores brugere og andre interesserede ser vi ofte de samme ønsker gå igen. Der er meget at lære af både andre udbydere og løbehjulsejere. Én ting er sikker: Når folk er glade for deres køretøj, ser de gerne forbedringer og flere funktioner i fremtiden.

Brugerens behov i fokus
Bag de fleste ønsker ligger spørgsmålet om, hvilke behov løbehjulet skal opfylde for den enkelte bruger. Svaret varierer naturligvis fra person til person. Vi hører derfor fra mennesker i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov i hverdagen.
Ønsker til fremtidens el-løbehjul handler ofte om mobilitet, fleksibilitet og funktionalitet. Der findes allerede mange el-løbehjul, som dækker ét eller flere af disse behov. Udfordringen er at samle funktionerne i en pakke til en pris, der er overkommelig for både forbruger og producent.
Derfor mener vi, at det er vigtigt at fastholde en lav pris, selvom det kan betyde, at nogle funktioner må prioriteres fra. Ellers bevæger el-løbehjulet sig ind på et område, som benzindrevne scootere og knallerter allerede dækker. Samtidig gælder der forskellige færdselsregler for de forskellige køretøjstyper.
Hvad er de efterspurgte funktioner?
De funktioner, vores brugere oftest efterspørger, er:
- GPS-sporing
- Fysisk låsemekanisme i hjulene
- Sæder
- Punkterfrie gummidæk
- Kraftigere struktur
- Kurv eller beholdere
Begrænsninger
Loven og de tilhørende regler har stor betydning for el-løbehjulets plads i hverdagen. Reglerne udvikler sig samtidig med, at vores brug af køretøjet ændrer sig.
Selvom der er brugbare idéer og ønsker i forhold til løbehjulsmodeller, så er der nogle aspekter, som simpelthen ikke kan tillades på grund af den nuværende lovgivning.
Eksempelvis må el-løbehjul ikke kunne køre mere end 20 km/t ved egen motorkraft på de offentlige veje. De må heller ikke modificeres med sæder, så de ligner knallerter eller scootere, da de ikke tilhører samme kategorisering.

GPS-sporing kan være nyttig for mange brugere, men muligheden er af forskellige grunde begrænset lige nu. Det kan derfor være et emne at se nærmere på senere.
El-løbehjulets udvikling lige nu
Hvilken retning kan udviklingen tage for el-løbehjulet?
Det er svært at spå om fremtiden, men kigger man på de indikationer som måtte findes, så kunne man tænke, at den elektriske teknologi i fremtiden sagtens kunne præge andre nærliggende kategorier og former for transport.
Scootere og knallerter, især, tager muligvis den elektriske teknologi til sig, når den er nået tilstrækkeligt langt i et større omfang. Her kunne der være mange fordele ved at have et hurtigere motorkøretøj med mange af de ønsker, som folk gerne ser på deres el-løbehjul, men til den samme prisklasse.
Kategorisering af selve løbehjulet kan også ændre sig i fremtiden og infrastrukturens udvikling kan have de elektriske løbehjul i tankerne, når der tillægges cykelstier og lignende veje til byerne. Nogle steder anses de blot som cykler og andre steder får de deres egen kategori.
Man kan også forestille sig, at udviklingen af små og store elektriske køretøjer accelereres af den nuværende energikrise og de stigende priser på benzin, diesel og naturgas. Afhængigt af krisens varighed kan behovet for bedre og billigere alternativer sætte skub i udviklingen.
Hvad kan vi se frem til hos Augment?
Hvad vi hos Augment ved med sikkerhed er, at der altid vil være appetit for bedre produkter og bedre service, fra både Augments side, men også fra forbrugerens side. Med den forsigtige forsøgsordning og eksperimenterende fase i Danmark, kan det være svært for selv Augment at spå om, hvad det danske marked vil tillade.
Nogle ting kan vi alle se frem til uden at love for meget. På nuværende tidspunkt er de efterspurgte punkterfrie gummidæk ved at blive lanceret på kryds og tværs af landene, og vi mener derfor, at der ikke går længe, før de danske forbrugere kan nyde af dette tillæg.
For at opsummere, hvad der kommer til at ske fra Augments side af, indenfor en overkommelig fremtid:
- Punkterfrie bagdæk
- Bedre løbehjulsmodeller
- Bedre app og flere funktioner
- Bedre profilsystem for den enkelte bruger
Spørgsmål
Vi håber, at artiklen har vakt din nysgerrighed om el-løbehjulets nærmeste fremtid og givet et indblik i de idéer og tanker, der præger udviklingen.
Som altid er du velkommen til at stille spørgsmål til Augments kundeservice, hvis noget vækker din interesse eller undren. Er du allerede abonnent hos Augment, kan du også kontakte os gennem appen og få hjælp.
Du er også velkommen til at kontakte os via livechatten på hjemmesiden.