Van Rambo
4/15/2022
Hvor langt kører Augments brugere?
Augment følger med i brugen af deres el-løbehjul og der er mange indikatorer der tyder på, at el-løbehjulet bliver brugt som et godt alternativ til andre transportmidler. Forbrugerne kører nemlig rigtig meget på deres Augment el-løbehjul!
Hos Augment følges tendenserne og brugen af el-løbehjulet i forhold til sæson og andre omstændigheder. Løbehjulene indsamler løbende data omkring motoren og kørslen, og det tyder på, at der findes sunde tendenser hvad angår Augments brugere, som kører over hele landet.
Med over 14.000 oprettelser har Augments brugere allerede akkumuleret flere millioner kilometer. Det er taget i betragtning af, at Augment stadig er i sin spæde begyndelse og fortsat udvikler på tjenesten og produkterne.
Kigger vi udelukkende på den nyere løbehjulsmodel ES 210, er der indtil i dag kørt sammenlagt over 4.2 millioner kilometer med disse løbehjul alene!
Med ES 210 betyder det også alle modellerne ES 210D, ES 210LR og ES 210LRD.
Kigger vi på alle løbehjulsmodeller gennem tiden, er den sammenlagte længde meget større. Der er nemlig kørt over 10 millioner kilometer på tværs af alle løbehjulsmodeller i de sidste 2 år.
Med de informationer, som Augment har opsnappet, tyder det på, at der er et stigende forbrug af el-løbehjul. Løbehjulskørslen er på ét år blevet mere almindeligt og har vundet en fast plads i dagligdagen hos mange brugere i både antallet af abonnerende og antal i kilometer kørt.
Eksempelvis blev der i marts 2022 kørt allerlængest med et Augment løbehjul i forhold til nogen anden måned de sidste 12 måneder. En Augment bruger blev målt til at køre hele 881 km i marts måned i år. Til sammenligning blev der i maj, 2021 sidste år, kun kørt maksimum 363 km. Det er mere end en fordobling på næsten et år bare i Danmark.
Den "laveste" af de løbehjul der har kørt længest de sidste 12 måneder findes i februar 2022 med "kun" 314 km i Danmark. Det er næppe en overraskelse, at den danske vinter ikke indbyder til løbehjulskørsel, når vejrforholdene kan være en ekstra udfordring.
Ser vi disse længder i forhold til udenlandske Augment brugere, så har Frankrig også haft deres rekordlængde i marts 2022 med hele 1,632 kmkørt på én måned! Østrig havde derimod deres længeste rækkevidde på et Augment løbehjul tilbage i maj 2021 med 1,387 km.
Vi vil også gerne give en idé om den gennemsnitlige kørsel fordelt mellem alle danske Augment brugere. Det kan bl.a. tegne et billede af, hvornår løbehjulene generelt mest bliver brugt.
Den danske sommersæson
Tager vi udgangspunkt i de 4 mest aktive måneder med Augments el-løbehjul, så er der tale om maj, juni, juli og august, som vi kan betegne som den danske sommersæson.
Danmark ligger med en fornuftig gennemsnitslængde gennem disse måneder, og vi ser, at der klart er en sammenhæng mellem årstid og køreaktivitet. Det er næsten en selvfølge, at vi i norden er mere aktive udendørs i de varme måneder end om vinteren. I gennemsnit kørte den danske Augment bruger således i 2021:
Der forekommer klart et lille dyk i juli måned, men det kan argumenteres, at meget af landet her holder sommerferie, og har derfor er mindre brug for at pendle mellem både skole og arbejde. Sammenligner vi det med den vinter vi lige har haft, altså fra december 2021 til februar 2022, så er den gennemsnitlige kørsel naturligvis anderledes ud.
Der er altså en gennemsnitlig forskel på 3-4 gange så meget aktivitet i mellem disse to årstider.
Frankrigs Augment brugere
Frankrig er et godt eksempel på et land og klima, der ikke deler de samme udfordringer, som de nordiske lande, når det kommer til udendørs løbehjulskørsel. Eksempelvis ser den forrige sommer således ud.
Her ser vi et dyk i august måned, selvom det ofte er en af de varmeste måneder på året i Frankrig. Franskmændene holder nemlig deres sommerferie omkring denne måned, hvilket kan forklare en anelse mindre aktvitet. Vintermånederne er mere aktive end herhjemme i Danmark, og det fremgår også tydeligt af den gennemsnitlige distance, som Augment løbehjulene har kørt.
Det er også vigtigt at bemærke, at selvom udvidelsen til Italien skete for kun et år siden, har den allerede fået den længeste gennemsnitskørsel i vintermånederne af alle lande. Sommermånederne startede dog med de laveste længder med kun 6 km i gennemsnit i maj 2021.
Vi håber, at denne artikel kunne give et kort overblik over brugen af Augment el-løbehjulet i Danmark sammenlignet med det største udenlandske marked. Har du spørgsmål omkring Augments el-løbehjul eller lignende emner, er du mere end velkommen til at smide holdet en besked på livechatten på vores hjemmeside.