Van Rambo
1/24/2022
Hvad er vigtigt når du vælger et el-løbehjul?
Der er et hav af el-løbehjul på markedet lige nu, og det kan derfor være svært at vide hvad man skal vælge og hvad der passer bedst til sit behov.
Derfor er det vigtigt, at du selv er klar over hvordan et el-løbehjul skal tjene dig. Hvad betyder mest for dig og din hverdag når du skal anskaffe dig et løbehjul: Rækkevidde? Batterilevetid? Punkterfri dæk? Holdbarhed? Hastighed?
Stabilitet
Afhængig af din vægt og din måde at bruge et el-løbehjul på, så prioriterer mange brugere et solidt og vedvarende løbehjul. Det kommer som ingen overraskelse, at de fleste bare vil have et løbehjul der fungerer og samtidig holder i længden.
Når nogle brugere f.eks. har vænnet sig til at køre på offentlige Voi Scooters, synes de ofte at personlige el-løbehjul kan virke meget lettere, hurtigere i optrækket og mindre stabil i føringen.
For dem der er lidt hurtigere på to hjul og lidt tungere i vægten, er stabilitet vigtig at tage højde for. Vores egne Augment løbehjul er bygget til at kunne bære en maksimumvægt på 100kg, hvor andre løbehjul er bygget til tungere eller lettere vægt. Connect 8.5" løbehjulet fra GoRunner kan eksempelvis bære en maksimumvægt på 120kg, og deres Pro 10 model kan endda bære en maksimumvægt på hele 150kg!
Vedvarende
For andre har det en stor betydning for deres brug, at løbehjulet er vedvarende og holdbar. De har måske ikke mulighed for at udskifte slanger eller andre vigtige dele, hvor de ønsker at bruge så lidt tid på vedligeholdelse som muligt.
Er dette en stor bekymring for dig, så leder du nok efter direkte punkterfri dæk (f.eks. komplet gummidæk). Der er også en del el-løbehjul på markedet med gummidæk, som hverken skal pumpes op eller skiftes ud ofte. Connect 8.5" fra GoRunner er et af de løbehjul med gummidæk, der fungerer som et almindeligt hjul.
Nogle Ninebot by Segway løbehjul har slangeløse dæk, der heller ikke kræver at blive pumpet op - du har derfor øget beskyttelse mod punkteringer.
Rækkevidde
Skal du have absolut det meste ud af din rækkevidde, så er der klart nogle løbehjul der klarer denne opgave bedre end andre. På nuværende tidspunkt er det sikkert at konstatere at mange løbehjul har en standard rækkevidde på ca. 20 km per opladning. Denne rækkevidde svinger selvfølgelig afhængig af løbehjul og påvirkes af mange faktorer såsom førervægt, temperatur, vejrforhold og terræn.
Et af de mest imponerende løbehjul, når det kommer til rækkevidden alene, er KickScooter Max G30E II (Ninebot by Segway), som kan klare op til ca. 65 km på en enkel opladning! Dog kører mange Ninebot løbehjul hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse for el-løbehjul i Danmark og det kan derfor være et problem for mange.
Augments løbehjul er bygget til at kunne nå op over 30 km på én opladning, men den effektive rækkevidde varierer meget på baggrund af førerens vægt. I praksis når en 80kg fører ca. 20 km på et Augment løbehjul.
Hastighed
El-løbehjul har også vidt forskellige tophastigheder. I Danmark er el-løbehjul dog begrænset til maksimum 20 km/t på offentlig vej pga. loven. Augment løbehjul lever op til dette lovkrav, men andre udbydere kan have en anden fart.
Der findes endda modeller på det danske marked, som kan nå en tophastighed på 30 km/t eller højere. Hos Augment fraråder vi naturligvis, at du vælger en af disse typer, da det ikke er lovligt at køre på dem på dansk offentlig vej. Med denne fart udgør du også en risiko for dig selv og andre, og det kan forvolde omfattende skader når du kører stående med denne fart og kommer galt afsted.
Til sammenligning må små knallerter og motoriserede scootere køre maks. 30 km/t, hvor en ansvarsforsikring øvenikøbet er lovpligtigt.
Augments el-løbehjul har lidt af alle specifikationer, men der hvor ES 210 løbehjulene drager stor fordel er gennem vores service-orienteret lejeaftale, som brugerne tegner hos Augment, når de bestiller et løbehjulsabonnement.
Vi mener, at det ikke bare er holdbart og vedvarende, men god valuta for pengene, da du i princippet altid har et fungerende løbehjul til rådighed. Samtidig er ES 210 løbehjulet stærkt nok til at kunne bære de fleste brugere, men let nok til at forblive mobil, så du kan tage den med de fleste steder.
Vores el-løbehjul overholder også den tilladte fartgrænse i Danmark og når generelt en passende rækkevidde per opladning. Er ekstra rækkevidde essentielt, har du altid mulighed for at abonnere på et ekstra batteri. Du har også mulighed for løbende at opgradere dit løbehjul til en nyere model hos Augment, hvilket kan være en kæmpe fleksibilitet.
Derudover har du altid et dedikeret support team ved hånden, når du abonnerer på et Augment el-løbehjul. Support holdet står klar til at hjælpe dig, når du har spørgsmål eller får brug for hjælp, direkte gennem vores app.
Besvarede denne artikel ikke dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller på livechatten for at høre nærmere.